Når du afgiver en ordre på Badshoppen.dk, modtager du en elektronisk ordrebekræftelse med et ordrenummer. Dette bedes oplyst ved alle henvendelser.
Vær venligst opmærksom på at ordrebekræftelsen ikke er juridisk bindende. Det er en elektronisk kvittering for at vi har modtaget din bestilling. Badshoppen.dk har derfor mulighed for at annullere bestillinger som følge af tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer
Fragt og forsendelse
Ordrer fra Badshoppen.dk afsendes, alt efter størrelse, med Post Danmark eller med fragtmand. På alle bestillinger tillægges et gebyr på henholdsvis DKK 75,- 160,- eller 340,- til dækning af leveringsomkostningerne. Det er størrelsen på din ordre der afgører hvilket gebyr du skal betale.
Levering
Badshoppen.dk leverer til alle brofaste øer i Danmark.
Leveringstiden kan variere på de forskellige produkter, se derfor den forventede leveringstid på den enkelte vare. Vi bestræber os altid på at overholde den forventede leveringstid. Vi gør alligevel opmærksom på, at den forventede leveringstid ikke er en garanti, for at du har produktet inden for den angivne tid. Vi leverer din bestilling så hurtigt som muligt, så ved køb af flere varer med varierende leveringstid, bedes du være opmærksom på at ordren ikke altid leveres samlet.
Ved varer der leveres med fragtmand, sker aflevering af håndterbare forsendelser, til og med 20 kilo, ved modtagers dør eller til første dør i stueetage. Øvrige forsendelser leveres ved vognsiden så nær modtagers dør som praktisk muligt.
Badshoppen.dk kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser og de eventuelle omkostninger en forsinket leverance kunne medføre. Det samme gør sig gældende for forsinkelser, der opstår som følge af transportskader, fejlleverede varer, defekte varer eller fabrikationsfejl i produktet.
Modtagelse Ved forsendelse med fragtmand er der krav om kvittering ved modtagelse. Dvs. du skal være på adressen når fragtmanden kommer med dine varer. Dette kan frafaldes hvis modtager giver en skriftlig erklæring herpå, hvilket du kan angive i feltet ”bemærkninger” når du laver din bestilling. Vær venligst opmærksom på at udlevering eller hensættelse af godset herefter sker på modtagers ansvar og risiko.
Det er vigtigt at du ved modtagelsen kontrollerer at varen er intakt og ikke har taget skade i forbindelse med leveringen. Såfremt der er skade på en vare skal der gøres indsigelse overfor transportfirmaet på stedet. Kontroller derfor altid varen/pakken for transportskader inden du kvitterer for modtagelsen. Det er ikke nok kun at tjekke varen udvendigt. Hvis der er skader på nogen af varerne må der ikke kvitteres på fragtbreve uden anmærkninger. Når du kvitterer for modtagelsen giver du din accept på, at varen er i orden.
Er varen leveret med Post Danmark, skal du henvende dig til dit lokale postkontor, hvis der er mangler i pakken eller hvis indholdet er beskadiget. Opdager du først skaden efter du har åbnet pakken, skal du henvende dig på dit lokale postkontor, til transportøren eller til Badshoppen.dk. Det er vigtigt at emballagen bevares for evt. senere besigtigelse.
Er varen eller emballagen beskadiget, kan du nægte modtagelse, hvorefter fragtmanden tager pakken med retur. Det er vigtigt at du meddeler dette til Badshoppen.dk. Du har også mulighed for at kvittere fragtbrevet med ”Modtaget med forbehold”. Det giver dig mulighed for at gennemgå indholdet af pakken for skader efter leveringen har fundet sted.
Synlige defekter eller mangler skal meddeles til Badshoppen.dk på leveringsdagen eller senest den efterfølgende dag. Badshoppen.dk kan herefter ikke holdes ansvarlig for skader. Sammenhold altid følgesedlen med ordrebekræftelsen så snart du modtager dine varer.
Defekte eller fejlleverede varer Har du mod forventning fået defekte eller fejlleverede varer, bedes du udfylde en
reklamationsformular som sendes pr. mail til
kontakt@badshoppen.dk Vi vil efter henvendelse sørge for det videre forløb og sørge for at fejlen bliver rettet hurtigst muligt. Badshoppen.dk dækker selvfølgelig de transportomkostninger der måtte være i forbindelse med returneringen. Det er vigtigt at du afventer nærmere information fra Badshoppen.dk inden varen sendes retur. Dette kan i værste fald medføre at dækningen af transportomkostningerne frafalder. Vi afsender en ny vare så snart den pågældende vare er modtaget retur.
Fortrydelses- og returret Skulle du fortryde dit køb på Badshoppen.dk har du mulighed for, at returnere varen til os senest 14 dage efter at du har modtaget din ordre. Vi tilbagebetaler produktets købesum, såfremt varen returneres i samme stand, som da du modtog den. Da der ikke kan skaffes ny emballage til produkterne, har emballagen en stor værdi, og skal derfor med retur. Vær opmærksom på at fortrydelsesretten bortfalder, hvis originalemballagen ikke er i en sådan stand, at videresalg er muligt. Tilbagebetalingen af købesummen sker ved en overførsel til din bank. Det er derfor vigtigt at du udfylder en returseddel og sender den med varen retur.
Print returseddel her Du returnerer den ubrugte vare ved at sende den til Badshoppen.dk, Arresøvej 15, 8240 Risskov. Returfragten påhviler dig som kunde og du har ansvaret for at varen kommer frem i hel stand. Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for at varen er afsendt. Du er også velkommen til at indlevere varen på vores adresse. Ved varer der returneres ufrankeret eller pr. efterkrav nægtes der modtagelse. Tilbagebetalingen vil ske, når vi har modtaget varen og kontrolleret at den lever op til betingelserne for at fortrydelsesretten er gældende.
Sendes pakken efter de 14 dages fortrydelsesret og fortrydelsesretten hermed ikke længere er gældende, skal kunden selv betale for at få pakken retur. Badshoppen.dk er ikke forpligtiget til at tage en pakke retur, selvom vi har modtaget pakken.
Garanti og reklamationsret
På alle produkter ydes der reklamationsret ifølge købeloven. Giver producenten selv yderligere garanti på produktet er det denne der er gældende. Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden meddeles dette pr. mail til
kontakt@badshoppen.dk inden varen afsendes. For at vi hurtigt og nemt kan behandle din henvendelse er det nødvendigt at du udfylder en
reklamationsformular og vedhæfter den i mailen. Varer som modtages uden reklamationsformular vil ikke blive behandlet.
Så snart vi har modtaget din reklamation, tager vi kontakt til den respektive leverandør og finder en løsning på problemet. Når en løsning er fundet vil du blive kontaktet af Badshoppen.dk med nærmere information. Det er vigtigt at du afventer instrukser fra Badshoppen.dk inden du sender varen retur.
Som oftest skal varen returneres til os og returneringen betales af kunden. Herefter sørger vi for, at den sendes til leverandøren, hvor der vil blive lavet en vurdering af reklamationen. Varen bliver repareret hurtigst muligt og sendes gratis retur til kunden. Skyldes fejlen betjeningsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, vil reparationen blive faktureret kunden.
Vær opmærksom på at Badshoppen.dk ikke dækker omkostninger til håndværker eller andre udgifter i forbindelse med demontering og genmontering af produktet.
Rettigheder og ansvar Du er som kunde i Badshoppen.dk omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og lov om visse Forbrugeraftaler. Badshoppen.dk påtager sig ikke yderligere ansvar for produkter end efter gældende dansk lovgivning.
Vi glæder os til at betjene Dem på Badshoppen.dk